|
En kilometer syd for Daugbjerg (Det meste af Daugbjerg brændte 20-21 april 1791) hæver en markant lyngbakke sig over landskabet. Det er Daugbjerg Dås - en hatformet moræneknold på 71 m.o.h. Man kan køre helt hen til foden af bakken, hvor der også er en parkeringsplads. En trappe fører op til toppen - og til vid udsigt over et midtjydsk landskab med skove, marker, læhegn, småbyer og spredte gårde. |
Der er en vid udsigt over et midtjydsk landskab fra toppen.
Foto:P.J. ©
Fredningssten (Postament) på toppen af Dåsen
(Signatur for opstillende institution og årstal på postamentet.
GS = General Staben 1842 - 1928)
Foto:P.J. ©
(Signatur for opstillende institution og årstal på postamentet.
GS = General Staben 1842 - 1928)
Foto:P.J. ©
Mindesten ved foden af Daugbjerg Dås
Foto:P.J. ©
|
Digt af: Jeppe Aakjær.
“I Daugbjergdaas der bor min Bedstefar, med ham jeg fik mig tit en Passiar. Naar alting tav, og Maanen hang saa klar, jeg satte mig saa tit paa Højen op, han sad alt bred og tung paa Daasens Top; hans Huekvast mig hilsed med et Nik, hans Pibe damped, Svaret kom og gik; alvorligt Lyngen nikked til vor Tale; Fjends Herreds lange, dybt nedskaarne Dale sig strakte lyttende i Altensvale; en Nøkkerøse rejste sig paa Taa, hvor Sivet stod og kjæmmed sine Smaa ved Bredden af en ensom Mølledam; de lurede, de Skjælmer, men fik Skam; den Bjergmandstale gik dem lidt for højt, af Meningen forstod de knap en Døjt. Det samme gjør vel I, saavidt jeg sér, nu skal jeg ikke sige meget mer.”
Uddrag fra: Jeppe Aakjær. “Samlede Værker.”
|