Kjeldbjerg Torv
   Foto: © P.J. 31-08-2015

Foto
Ejnar Sigaard

Lørdag den 12. september inviterer Fjends Egnshistoriske Forening til en uformel reception i anledning af udgivelsen af historien om Ejnar Sigaard. 

Beretningen er fra Ejnar Sigaards egne erindringer og slægtsbeskrivelser, hvor det også fortælles at navnet stammer fra gården ”Siggaard” i Dommerby. 
Resultat er en indbundet bog på 118 sider.


Ejnar Sigaards erindringer

Ejnar kæmpede for det, han mente, var det rigtige. En beskeden ildsjæl der aldrig satte sig selv forrest.


Ejnar Sigaard blev mest kendt for sit utrættelige arbejde som formand for Husmandsbrugskommissionen i Viborg Amt, der traf beslutning om, hvem der kunne få lov til at oprette husmandsbrug ved hjælp af statslån, og hvem der kunne få statslån til de såkaldte arbejderboliger. Disse lån var beregnet til ufaglærte arbejdere, for hvem det ellers, på det tidspunkt, sikkert var helt udenfor rækkevidde med eget hus. 

Derved fik han stor indflydelse på nybyggeriet såvel i landsbyerne som på landet.


Ejnar, der blev født i 1904, var selv opvokset i et meget spartansk hjem. Vi hører om barndommen, mødet med den 17-årige Gertrud, og om at da det blev vinter, var det så koldt på pigekammeret, at de måtte gå i seng sammen for at holde varmen, om deres fælles drømme, deres ægteskab, glæder og sorger. De mistede fem af deres otte børn.


I sine erindringer lader Ejnar Sigaard tankerne gå tilbage til sine 37 år, som eneste socialdemokrat, i sognerådet i Vroue – Resen og mindes specielt ”kampen” om skolerne i 1950erne. 

Han mindes med glæde, at mange års snak om et alderdomshjem i sognet, resulterede i etablering af Sjørup Plejehjem.


En spændende fortælling der levende beskriver mennesker, deres kamp for det daglige brød, tiden og udviklingen på egnen fra 1909 til omkring 1980.


Bog



 

 

Ved receptionen bliver der holdt tale af:

 

Tidligere borgmester, formand for Boligselskabet Sct. Jørgen, Johannes Stensgaard og Ejnar Sigaards søn, Jens Peder Sigaard, Nørre Aaby. 

 

 


 

Foreningen understreger at alle er velkommen, og der bliver for øvrigt budt på et glas vin og lidt mundgodt.










 
Print | Tilbage

Denne side opdateret: 5. oktober 2016

© FjendsNET.dk 1999 - 2017