Fjends Egnshistoriske Forening på sommerudflugt.

Af: Eline Hedegård

Lørdag den 13. juni 2015 tog Fjends Egnshistoriske Forening til Søby Brunkulsleje og museum.
Vi vil også besøge Uhre's gamle købmandsgård på turen.


Brunkulslejre i Søby
I Søby Brunkulsleje og museum vil en guide vise os rundt og fortælle os om området, som delvis vil foregå i bus. Vi vil ved selvsyn kunne opleve en af danmarkshistoriens farligste arbejdspladser. I barakbyen er der også en mindelund, for de 100 arbejdere som mistede livet på de farlige arbejdspladser.
Efter 1. verdenskrig og indtil besættelsen gik salget af brunkul dårligt, men efter besættelsen steg produktionen på grund af resurse mangel, og der opstod hurtigt en by omkring lejrene, som mest bestod af hurtigt opførte skure og barakker, udtjente rutebiler, og jernbanevogne. Området fik tilnavnet det ”Jyske Klondike,” med udbredt hasardspil og sortbørshandel. Da produktionen var på sit højeste boede der omkring 1.800 mennesker i området.
Det anslås at der er blevet produceret omkring 50 mio. kubikmeter brunkul i perioden fra 1940 til 1970, hvor produktionen endelig blev indstillet, og brunkulseventyret var slut.

Brunkulslejre i Søby
Den Gamle Købmandsgaard
En blandet landhandel.

Den gamle Købmandsgård fungerer nu som Købmandsmuseum og galleri for skiftende udstillinger.
Købmandsgården er indrettet i autentisk stil, og består af butik, baglokale, kontor, ølgang, ølkældre, pakhus og vognstal.
En købmandshandel dengang var ikke bare et sted hvor man købte ind, men også for at udveksle nyheder, hvilket den gamle sladrebænk i butikken vidner om.




Turen er med bus og omfatter:

• Formiddagskaffe med rundstykker
• Middagsmad med kaffe på Uhre kro
• Besøg i Uhre gamle købmandsgård
• Eftermiddagskaffe på hjemturen


Prisen for hele turen 300 kr. pr. person.
bus
Opsamling:

Mønsted Kulturhus kl. 07.30
Stoholm Kirkecenter kl. 07.40
Kjeldbjerg Forsamlingshus kl. 07.50
Sjørup Brugs kl. 08.00

Tilmelding senest den 5. juni til:
tlf. 97545087 (Karen Jensen) eller 86 963241 (Henning Pedersen) eller til mail hep@energimail.dk

Alle er velkommen




Print | Tilbage

Denne side opdateret: 22. august 2017

© FjendsNET.dk 1999 - 2017