I anledning af 100. året for kvinder og tyendes valgret, er der en historie om to markante fjandboere, Johanne Rambusch og Jeppe Aakjær.
Jeppe Aakjær
Johanne Hildsgaard
Man kan også læse om Johanne Hildsgaard og hendes fortællinger om Jens Langkniv. Johanne var en fantastisk fortæller, hun forstod at krydre sine historier med både spænding og gys. Når turisterne så var bænket i Jens Langknivs hule, i skæret af flagermuslygternes skumle belysning, så var der lige den rette stemning til at fortælle om Daugbjergs egen ”Robin Hood”.
Frem til 1921 havde en husbond ret til fysisk afstraffelse af både mænd og kvinder i sin husholdning. Og folk på fattighjælp kunne miste deres stemmeret, som først blev afskaffet i maj 1961. Johanne var gift med dristriktslæge Sigurd Rambusch Sjørup. Johanne havde ordet i sin magt, hun holdt et utal af foredrag, og skrev en række artikler, om kvinders rettigheder, eller mangel på samme. I 1907 blev hun landsformand for ” Landsforbundet for kvinders valgret”. Jeppe Aakjær opholdt sig en del i lægeboligen i Sjørup, der var der fred og ro. Udgivelsen af ”Vredens børn” i 1904 skabte en voldsom debat, mange mente at Aakjær overdrev om gårdmændenes udnyttelse af tyendet, og deres elendige forhold.
Hun fortalte om, da Jens brød sit jernhalsbånd og flygtede fra herremanden på Rosborg, og om da han dansede hele natten med præstens rødhårede kone med den fyldige barm og vuggende hofter. Efter sigende dansede de ikke hele natten. Efter mange år som fredsløs blev Jens dræbt i præstegården i Vridsted.
Kristen Gregersen
Der er også en historie om ”Præsten og Degnen der hjemme” skrevet af Kristen Gregersen fra Sdr. Vejsgaard i Tastum, da han som 19 årig i 1919 var på Askov Højskole.
Der er en efterskrift, der fortæller hvordan det gik Kristen efterfølgende til hans alt for tidlige død som 30. årig.
I anledning af 70 året for befrielsen er der også en historie fra krigens tid, fortalt af nu afdøde Kristian Olesen Sjørup, til tidligere sognepræst Peter Maarbjerg for godt 20 år siden.
Man kan læse om hvor fredelig det var at slå lyng ude ved Stabelbakkerne-bare tyskerne ikke gik og skød derude. Hvordan det var som 17-årig at blive anholdt og med tre maskinpistoler rettet mod sig kørt til afhøring på flyvestationen og blive smidt i en celle. Efter et par dage spurgte han vagterne hvad han mente der ville ske. Han svarede, der er to muligheder, enten bliver du skudt her. Eller sendt til Rusland for at grave skyttegrave til de tyske soldater. Sådan gik det heldigvis ikke.