| 10. juni 2003 blev der holdt 50-års jubilæum for Hedens opdyrkere i Kongenshus Mindepark. Der var store lovord til dem der gjorde lyngområder til landbrugsjord. |
En af de 39 herredssten i Kongenshus Mindepark.
Her ses stenen for Fjends Herred.
© Foto: Per Jelling 2003
| Stenen for Fjends Herred. De tre cirkler viser længst til højre herredsvåbenet, de tre rugaks. Cirklen fra 1850 fortæller, at dette år var kun 40% af jorden opdyrket, medens 58% var hede, og kun 1% var skov. Cirklen fra 1950, 100 år senere, viser i “lagkagesnittet” med det lille “h”, at nu er der kun 7% hede tilbage, medens 75% er opdyrket og 18% er tilplantet med skov. Teksten er af forfatteren Jeppe Aakjær.
- - - - -
I Kongenshus Mindepark finder man Mindedalen, hvor der står 39 herredssten, der er omgivet af tilsvarende sognesten med navnene på 1.200 hedeopdyrkere, samt deres hustruer. Ved de fleste navne står manden med efternavn, med konens fornavn under. Mindedalen munder ud i en mødeplads, der er omgivet af sten med navnene på personer, der havde særlig betydning for hedeopdyrkningen. |
Se på kort...
Find på kort
© Foto: Per Jelling 2003
|
Den første hedepioner. Bygningen, Kongenshus, stammer helt fra 1755. Det var en tysker, kaptajn Ludvig von Kahlen, som rejste en bondegård på Alheden og kaldte den Kongenshus som en gestus til daværende majestæt Frederik V., der havde ydet von Kahlen stor hjælp og støtte. Han foreslog først at skaffe penge til hedeopdyrkningen ved at indføre stempelafgift, men denne plan vandt ingen tilslutning. Så foreslog han, at hver mand i landet pålagdes en årlig afgift – en hede-groschen – for hvilken der på heden kunne bygges fire bøndergårde om året. I 1763 frasagde han sig Kongenshus efter at have opdyrket et ret stort stykke land. Han var blevet gammel og udslidt, og i 1774 døde han som chef for garnisonskompagniet på Fladstrand (Frederikshavn). Ejendommen blev forpagtet af en københavner, Chr. Jensen, men han klarede sig ikke særligt godt, og det sidste, man hører fra ham, er et hjertesuk i 1771 over, at der ”her i landet er en utrolig mangel på penge”. Omkring 1900 var Kongenshus kun en grushob med et par forblæste æbletræer ved vejgrøften. Hvorledes det nuværende Kongenshus opstod, er en anden historie. |
Chris Mark fra Skive vandt førstepræmien i kronik-konkurrencen udskrevet i forbindelse
med Mindeparkens jubilæum. Hans kongelige højhed Prins Joachim overrakte præmien.
© Foto: Per Jelling 2003
Andenpladsen gik til Lise Soelberg fra Thise.
© Foto: Per Jelling 2003
Prinsens Livregiments Musikkorps og solisten Jesper Lundgaard
Foto: Per Jelling. August 2003
Biskop Karsten Nissen (Viborg Stift siden 1996) holdt i dagens anledning gudstjeneste i mindedalen.
Indbudte gæster.
© Foto: Per Jelling 2003
Udkigstårn og kiosk. Vejen fører ned til Mindedalen
© Foto: Per Jelling 2014
Bovlundploven ved Kongenshus Mindepark.
© Foto: Per Jelling 2014
|
Ved Kongenshus Mindeparks kiosk står Hedeselskabets kæmpeplov - Bovlundploven.
Da man begyndte at opdyrke heden, var der grænser for, hvor dybt man kunne nå ned i jorden og få brudt det hårde lag af al. Som trækkraft havde man forsøgt med stude og heste indtil 2. verdenskrig, men i 1949 skete der store fremskridt, idet Hedeselskabet købte to IH larvefodstraktorer på hver 85 HK i Amerika og lod samtidig kæmpeploven bygge hos Bovlund Plovfabrik i Sønderjylland. Ploven var i stand til at pløje 80-90 cm dybt og furens bredde målte 100-120 cm. Der var brug for begge traktorer for at kunne trække kæmpeploven. Senere byggede man andre store plove til specielle formål, men kæmpeploven ved Mindeparken er dog stadig Danmarks største plov. Den har ikke været i brug i de seneste år. |