10. juni 2003 blev der holdt 50-års jubilæum for Hedens opdyrkere i Kongenshus Mindepark.
Der var store lovord til dem der gjorde lyngområder til landbrugsjord.
 

 Herredssten
En af de 39 herredssten i Kongenshus Mindepark.
Her ses stenen for Fjends Herred.

© Foto: Per Jelling 2003

Stenen for Fjends Herred. De tre cirkler viser længst til højre herredsvåbenet, de tre rugaks. Cirklen fra 1850 fortæller, at dette år var kun 40% af jorden opdyrket, medens 58% var hede, og kun 1% var skov. Cirklen fra 1950, 100 år senere, viser i “lagkagesnittet” med det lille “h”, at nu er der kun 7% hede tilbage, medens 75% er opdyrket og 18% er tilplantet med skov. Teksten er af forfatteren Jeppe Aakjær.
- - - - -
I Kongenshus Mindepark finder man Mindedalen, hvor der står 39 
herredssten, der er omgivet af tilsvarende sognesten med navnene på 1.200 hedeopdyrkere, samt deres hustruer. Ved de fleste navne står manden med efternavn, med konens fornavn under. Mindedalen munder ud i en mødeplads, der er omgivet af sten med navnene på personer, der havde særlig betydning for hedeopdyrkningen.

 

  

Se på kort...

 Kongenshus Hotel.
Kongenshus Hotel i tilknytning til Mindeparken.
(www.kongenshushotel.dk)

Find på kort

©
 Foto: Per Jelling 2003

Den første hedepioner.

Bygningen, Kongenshus, stammer helt fra 1755. Det var en tysker, kaptajn Ludvig von Kahlen, som rejste en bondegård på Alheden og kaldte den Kongenshus som en gestus til daværende majestæt Frederik V., der havde ydet von Kahlen stor hjælp og støtte.
Von Kahlen dukkede op på et tidspunkt, da – som det hedder i Saml. til jydske historier og topografi – en passende lunkenhed kendetegnede alle bestræbelserne – både det offentliges og de privates – hvad hedens kultivering angik. Han forfægtede hedens opdyrkning med en enestående energi. Da han ikke kunne overbevise sin samtid på anden måde, tog han fat på opgaven med de bare næver og gik i plovfuren efter sine stude i samfulde 10 år. Han blev således Alhedens første kolonist.

Han foreslog først at skaffe penge til hedeopdyrkningen ved at indføre stempelafgift, men denne plan vandt ingen tilslutning. Så foreslog han, at hver mand i landet pålagdes en årlig afgift – en hede-groschen – for hvilken der på heden kunne bygges fire bøndergårde om året.
Således blev han ved, og omsider fik han i 1754 af regeringen 200 rigsdaler til en hederejse, og året efter fik han opført gården, som skulle komme til at give den omkringliggende hede navn til sene tider. De første fem år modtog han af kongen 1700 rigsdalere i støtte, men satte også selv penge i foretagendet. Von Kahlen skaffede i 1759 de første tyske kolonister til Danmark, men de frabad sig meget at komme under hans kommando. De ville arbejde for sig selv og sådan, som de fandt det bedst.

I 1763 frasagde han sig Kongenshus efter at have opdyrket et ret stort stykke land. Han var blevet gammel og udslidt, og i 1774 døde han som chef for garnisonskompagniet på Fladstrand (Frederikshavn). Ejendommen blev forpagtet af en københavner, Chr. Jensen, men han klarede sig ikke særligt godt, og det sidste, man hører fra ham, er et hjertesuk i 1771 over, at der ”her i landet er en utrolig mangel på penge”. Omkring 1900 var Kongenshus kun en grushob med et par forblæste æbletræer ved vejgrøften.

Hvorledes det nuværende Kongenshus opstod, er en anden historie.  

Kilde: Danske Konger.dk
Kilde: Avisreferat i en gammel scrapbog fra ca. 1950.


 

Kongenshus Mindepark
En del af Kongenshus Mindepark

©
 Foto: Per Jelling 2013

Find vej


Kongenshus Mindepark 2003
Iskiosken

Find på kort.

© Foto: Per Jelling 2003

Kongenshus Mindepark 2003
Tidligere formand for folketinget (2003 - 2007)Christian Mejdahl (V) taler ved 50-års jubilæet.

© Foto: Per Jelling 2003

Kongenshus Mindepark 2003
Chris Mark fra Skive vandt førstepræmien i kronik-konkurrencen udskrevet i forbindelse
med Mindeparkens jubilæum. Hans kongelige højhed Prins Joachim overrakte præmien.
 
© Foto: Per Jelling 2003

2. Præmie
Andenpladsen gik til Lise Soelberg fra Thise.

© Foto: Per Jelling 2003

Kongenshus Mindepark 2003
Prinsens Livregiments Musikkorps og solisten Jesper Lundgaard

Foto: Per Jelling. August 2003
 
 Ved Kongenshus Mindepark.
Biskop Karsten Nissen (Viborg Stift siden 1996) holdt i dagens anledning gudstjeneste i mindedalen.
 
© Foto: Per Jelling 2003


De indbudte gæster
Indbudte gæster.

© Foto: Per Jelling 2003



Udkigstårn, marts 2014
Udkigstårn og kiosk. Vejen fører ned til Mindedalen
 © Foto: Per Jelling 2014


Bovlundploven

Bovlundploven ved Kongenshus Mindepark.
© Foto: Per Jelling 2014

Ved Kongenshus Mindeparks kiosk står Hedeselskabets kæmpeplov - Bovlundploven.


Da man begyndte at opdyrke heden, var der grænser for, hvor dybt man kunne nå ned i jorden og få brudt det hårde lag af al. Som trækkraft havde man forsøgt med stude og heste indtil 2. verdenskrig, men i 1949 skete der store fremskridt, idet Hedeselskabet købte to IH larvefodstraktorer på hver 85 HK i Amerika og lod samtidig kæmpeploven bygge hos Bovlund PlovfabrikSønderjylland.

Ploven var i stand til at pløje 80-90 cm dybt og furens bredde målte 100-120 cm. Der var brug for begge traktorer for at kunne trække kæmpeploven. Senere byggede man andre store plove til specielle formål, men kæmpeploven ved Mindeparken er dog stadig Danmarks største plov. Den har ikke været i brug i de seneste år.


Findvej



Link: Kongenshus.dk

Har du ændringer eller tilføjelser så benyt: Ret/Slet eller tilføj 
 






 
Tilbage

Denne side er sidst opdateret: 8. januar 2019

© www.FjendsNET.dk 1999 - 2024