Turen til Jenle.
med Fjends Egnshistoriske Forening

Tirsdag den 23. august 2016 havde Fjends Egnshistoriske Forening arrangeret en tur til Jenle i anledning af 150 året for Jeppe Aakjærs fødsel.

Turen foregik i egne biler og der var mødt adskillige Fjandboer op. Efter en kort introduktion var der en guidet tur i Aakjærs private hjem, hvor vi så hans arbejdsværelse, som stort set var bevaret i den stand som han forlod det. Her var første udgaverne af alt hvad han havde udgivet og mange andre bøger. Nanna Aakjær var en dygtig billedskærer, og hun havde dekoreret mange ting i huset. Vi så også hendes lille værksted samt den lille havestue, hvor hun havde dyrket kaktusser. Guiden Sanne gav os en meget god og indlevende fortælling om ægteparret Aakjærs liv. Derefter drak vi vores medbragte kaffe, og efterfølgende kunne vi gå rundt på egen hånd og se de mange udstillinger og de smukke omgivelser. Mange gik også ned for at se ægteparret Aakjærs grav i en nærliggende skov.


Skrevet den 28. august 2016 af

Tove Sørensen 


Besøg på Jenle

Fra besøget på Jenle 2016


Tilbage

Denne side er sidst opdateret: 22. august 2017

© www.FjendsNET.dk 1999 - 2024